tirsdag den 7. september 2010

Sleeve: Omslag, indbinding, hætte, hylster, kappe

En bærbar computer i en mærkelig størrelse, der gør det umuligt at finde et sleeve der passer.
Jeg har quiltet på øjemål med noget fake lammeskind og noget rigtig fint japansk kimonostof, jeg havde liggende. En knap holder den lukket.

Underlag sb., -et, underlag, bf. pl. -ene, i sms. underlags-, fx underlagstæppe.

Jeg har syet dette lille pusleunderlag 'to go' i quiltet æblestof og med voksdug med samme mønster på bagsiden. Jeg har også brugt det til at sidde på, hvis man pludselig skal amme udendørs.

Der er enighed om, at kunst er noget, der kræver såvel en afsender som en modtager

Rigtig fint billede lavet af go-cards. Fundet hos TAM-TAM lige her.


Dåse: En beholder til væske, der er formet som en cylinder og normalt er lavet af jern eller aluminium

Min yngste søn spiser modermælkserstatning, som kommer i dåser, og vores skabe er efterhånden ved at være godt fyldt op af tomme dåser, som jeg har en idé om kan bruges til lidt af hvert.ed en omgang neonpink snor blev denne dåse til perfekt opbevaring på skrivebordet.






Og med en børnetegning er den klar til opbevaring af små dimser på børneværelset (hvis man, som jeg, er ved at være lidt træt af tapetserede ting ...)

En trekant er i geometrisk forstand en polygon med tre vinkler (hjørnerne) og tre sider

Virkelig skønne tæpper syet i trekantet patchwork. Det vil jeg prøve at kaste mig ud i!
Set hos Ungt blod lige her.

Jeg pynter og lokker i mit uendelige forsøg på af finde balance.

Uroer over barnesengen og puslebordet kan have mange forskellige udformninger. Jeg har skåret cirkler ud med en cirkelskærer i tykt papir/pap og sat dem to og to i et 'uro-stativ'. Uroen hænger i badeværelset over puslebordet, og det skinnende guldpap reflekteres rigtig flot. Eneste minus er, at cirklerne bøjer udaf forneden pga. fugten i rummet.



Jeg synes uroen på dette nederste billede er en formidabel løsning: Den råber ikke for meget (hvilket er meget rart, hvis barnesengen står i forældresoveværelset), den er superlet at lave (papirstrimler samles i cirkler med en klipsemaskine) og kan nemt skiftes ud efter behag.
Jeg kan desværre ikke huske, hvor jeg har fundet billedet.

Pennalhus, (af lat. pennale), hylster til penne, blyanter o.a. skriveredskaber

Pennalhus af elefantstof med elastik til at holde på tuscherne. Lukkes med velcro.